arrows

SamAqua

Vis job

Kontraktkoordinator

Vil du være en del af et kompetent og udviklingsorienteret team, der arbejder tæt sammen om projekter og udbud for 14 forsyningsselskaber?

I SamAqua oplever vi vækst og hele tiden tilgang af nye opgaver. Det gør at der er en øget efterspørgsel på at gennemføre analyser, udbud og efterfølgende løbende kontraktstyring. Vi har derfor behov for at tilføre flere kompetencer inden for den afdeling der arbejder med projekter, udbud og kontraktstyring. Er du teamspiller, faglig stærk og har du lyst til at være med på holdet, så er det præcis dig, vi leder efter.

 

Jobbet

Som medarbejder hos os bliver du en del af et velfungerende og meget engageret team, der oplever vækst og udvikling. Der er ofte en stor grad af kompleksitet i vores projekter pga. flere ejere og dermed forskellige interesser. Du vil blandt andet kunne komme til at arbejde med følgende:

- Leverandøroprettelser

- Løbende kontraktstyring og opfølgning

- Implementering af kontrakterne hos vores ejere

- Kommunikation og formidling af kontrakters indhold

- Fakturakontroller

- Håndtere forespørgsler på kontrakter

- Samarbejde med vores projektledere

 

Faglige kvalifikationer

Du har erfaring indenfor arbejde med offentlige kontraktstyring og evt. udbud og gerne indenfor forsyningsbranchen. Erfaring med digitale kontraktstyringssystemer og indgående kendskab til Excel og Word er en forudsætning. Evner du at optimere de nuværende processer og arbejdsgange i samarbejde med andre, er det et yderligere plus.

 

Du er god til at kommunikere og besidder en særlig evne til at lytte og forstå de mange interesser der er hos vores samarbejdspartnere. Du har et højt drive og energiniveau og du er god til at have fingeren på pulsen hvad angår eksisterende og nye digitale teknologier samt anvendelsesmuligheder. Som koordinator er du en stærk kommunikatør og evner at tilfredsstille de mange og forskelligartede behov der er i vores organisation. Herudover er det vigtigt at du er analytisk og kan lide at arbejde med tal.

 

Personlige kvalifikationer

Som medarbejder hos os skal du have lyst til at skabe relationer og være kundeorienteret. Du er serviceminded, åben og imødekommende og tager ansvar. Du får et stort netværk af både interne og eksterne samarbejdspartnere, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at møde nye mennesker.

Det er vigtigt, at du har en positiv og motiverende tilgang til de daglige opgaver i teamet og i dialogen med vores kunder og samarbejdspartnere. Du er robust, arbejder struktureret og evner at bevare overblik og humor - også i perioder med mange opgaver, modstand og deadlines.

Som person:

- sætter du stor pris på at arbejde i teams

- er du serviceminded og har det gode humør

- er du opmærksom og vedholdende

- er du engageret, struktureret og følger op i forhold til at få opgaver afsluttet

- evner at bibeholde professionalismen i en presset situation

- tager du ansvar og medvirker til at dit team leverer indenfor den aftalte tid, kvalitet og budget

- er du handlekraftig og er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en velfungerende og ambitiøs virksomhed i vækst og med mulighed for:

- et ansvarsfuldt, spændende, alsidigt og udviklende job med frie rammer, stor selvstændighed og fuld fart over feltet

- at udvikle dig fagligt og personligt gennem kurser og træning

- at arbejde i en virksomhed med højt til loftet, stort fokus på arbejdsmiljø og trivsel – og hvor der er plads til at have det sjovt, samtidig med at der arbejdes seriøst og målrettet

- at blive en del af et godt team, hvor faglighed, trivsel, engagement og humor er i top

 

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Henrik Werchmeister, på mobil: +45 40 80 84 00.

 

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Søg denne stilling” herunder. Ansøgningsfrist er den 24. november 2019.

 

________________________________________

SamAqua – mere til fordel for flere

SamAqua er et 'shared services' selskab med lang erfaring fra forsyningssektoren. Det betyder, at vores kompetencer og erfaringer kommer flere forskellige selskaber til gode.

Dermed opnår vores ejere – der samtidig er vores kunder – en stordriftsfordel og får enkel adgang til eksperter inden for IT-løsninger, forretningsudvikling, kommunikation, lønadministration og indkøb. Samarbejdet skaber mere til fordel for flere!

 

Ansøgningsfrist: 24. november 2019