arrows

SamAqua

Vis job

Projektleder til anlægsprojekter inden for spildevand

Kig godt på dette billede.

 

Du skal tro på, at du sammen med dem og mange andre kan skabe masser af resultater på en formidabel arbejdsplads.

Hvad skal du lave?

Vi har travlt i Vandcenter Syd og vores projekter spænder vidt - fra små til store projekter, fra nyanlæg til renoveringer, på både vand- og spildevandssiden. Det er dog især på spildevandsområdet, at det brænder på.

Hvad skal du kunne?

Du har en teknisk uddannelse som fx ingeniør, biolog eller anden relevant baggrund, hvor det er vigtigt, at du har forståelse for, hvordan spildevandssystemet hænger sammen. Du skal have minimum 5 års erfaring med projektledelse eller planlægning inden for anlægsbranchen eller fra forsyningsverdenen.

Du får mange berøringsflader med både interne og eksterne interessenter, så det er vigtigt, at du er god til at kommunikere og samarbejde. Du skal trives med, at der i perioder kan være travlhed og korte deadlines, og du skal have gå-på-mod til at møde de udfordringer, som opgaverne kan give. Desuden skal du besidde et hamrende godt humør, en positiv tilgang til dine omgivelser og altid smile til kassedamen i dit lokale supermarked.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed med værdibaseret ledelse, hvor der er stor tillid og høj grad af indflydelse på eget arbejde. Du vil opleve et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangsform blandt mere end 200 gode kolleger, som er klar på at give sparring og hjælp til opgaveløsningen.

Vi tilbyder desuden en række personalegoder som flextid, sundhedsordning, sociale arrangementer m.v. Det er et 37 timers job hvor frokostpausen er inkluderet. Lønnen er efter overenskomst.

Hvornår skal du tiltræde?

Snarest muligt.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektchef Rasmus Schjødt Kold på 2484 0692/ rsk@vandcenter.dk eller projektchef Per Hallager på 4080 8413/ ph@vandcenter.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter via linket "Søg denne stilling" herunder. Ansøgningsfristen er den 11. december 2019 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler inden jul.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset etnicitet, alder og køn til at søge stillingen.

Hvem er vi

VandCenter Syd sikrer vand af høj kvalitet i din vandhane og sørger for, at spildevandet bliver renset og sendt forsvarligt tilbage til naturen.

Vores vision er at være en god rollemodel både lokalt, nationalt og internationalt – og det er en målsætning, der forpligter. Vi har derfor løbende brug for nye, dygtige medarbejdere, der vil være med til at gå i front.

 

Ansøgningsfrist: 11. december 2019